Corona-pandemien har været hård ved os på mange måder, men den affødte også flere gode ting. Bl.a. fik vi skabt vores populære online træning.
I samarbejde med vores søster-klinik, Vissenbjerg Fysioterapi & Idrætsklinik, fik vi nemlig udarbejdet et koncept, hvor vi kan træne sammen; hver for sig.
Vores online træning er med fokus på bestemte patientgrupper, hvor træningen er tilrettelagt præcis efter de problematikker, I har. Da vi ikke ønsker at gå på kompromis med den faglige kvalitet, bruger vi et program, hvor I kan se os, og vi kan se jer! Således kan vi bedst muligt guide og rette jer undervejs i træningen, hvorved I får det mest optimale udbytte.
Programmet vi bruger kræver ingen avancerede indstillinger hos jer. Alt hvad I skal bruge er en stabil internetforbindelse, en computer med webcam og mikrofon eller en smartphone, og så er I klar til at træne med os via skærmen.
Træningen optages og sendes ud til deltagerne efter træning, således at man kan være med til træningen på et andet tidspunkt.